Du er her

HR på intranettet – globalt og lokalt

Arrangementet er afholdt

Se materiale fra arrangementet her

Intra2 netværket har den 8. november mulighed for at komme ind bag firewallen hos H Lundbeck for at se og lære af, hvordan de understøtter HR på intranettet.

Oplægget vil blive holdt på engelsk.


International HR information  
Lundbeck er en global virksomhed, som har mangle lokaliteter i mange lande. HR informationen på intranettet er derfor vigtigt for at servicere og informere medarbejderne.

HR intranet-ansvarlig Malene Ford vil på mødet givet et indblik i, hvordan Lundbeck forsøger at gøre informationen nem tilgængelig og målrettet, så alle kan finde og forstå den HR information, der vedrører dem. Hun fortæller om fordele og ulemper ved den nuværende løsning, om arbejdet med at sikre relevans for den enkelte bruger og om de sproglige og kulturelle udfordringer på tværs af landegrænser. Og vi ser fremad og hører planerne om det videre arbejde med intranettet.

På mødet får vi en rundtur på intranettet, hvor vi bliver præsenteret for HR informationens struktur, indhold og funktionalitet. Og vi ser kort, hvordan telefonbogen er integreret med medarbejdernes LinkedIn profiler, og dermed understøtter samarbejde og videndeling.

Lundbecks intranet er bygget på SharePoint 2007.

Oplægget vil blive holdt på engelsk.

Om H Lundbeck
H Lundbeck er en global medicinalvirksomhed, der udfører forskning med henblik på at udvikle, fremstille, markedsføre, sælge og distribuere lægemidler.
Lundbeck har 6.000 medarbejdere på verdensplan, og 2.000 af disse er ansat i Danmark. De har medarbejdere i 57 lande og har produktionsanlæg i Italien, Frankrig og Danmark og forskningscentre i Danmark, Kina og USA.

Se Lundbecks intranetprofil på intra2.dk
Se Malene Fords profil


Tilmelding og priser
Tilmeld dig inden 1. november

Der er begrænsede pladser, som fordeles efter 'først til mølle' princippet. Dog maks. 2 deltagere fra hver virksomhed.

Deltagelse er gratis, hvis du har fuldt personligt medlemskab eller virksomhedsmedlemskab i Intra2.
For ikke-medlemmer er prisen 1000 kr.  Læs mere om medlemskab af Intra2.

Tilmeld dig med et klik på 'sign up' eller skriv til caroline@intra2.dk

Signups closed for this event