Mødet er afholdt
Se Rasmus' oplæg om 'Go basic': http://prezi.com/n0x6hvwbnvjy/go-basic-pa-2-min/
Invitationen til mødet var:
Intranettet bliver ofte set som et væsentligt anderledes medie end hjemmesiden. Men er det det?
Hos Økonomi- og Indenrigsministeriet har man netop valgt at bygge intranettet på den samme platform som ministeriets hjemmeside (Umbraco / Go Basic). Og de har inviteret Intra2 netværket indenfor for at høre om og diskutere emnet.
Tilmeld dig nederst på siden!
Om mødet
På mødet vil ministeriets specialkonsulent Rasmus Ørgaard Rudolf komme med et oplæg om deres løsninger, samt lægge op til snak og diskussion om, hvilke fordele og udfordringer dette samspil medfører.
Fordelene ved at have en fælles platform gennemgås: Samlet redaktørkorps, design og teknisk platform. Men samtidig ligges der op til en diskussion af ulemperne. Fx har Økonomi- og Indenrigsministeriets intranet ikke mange sociale funktionaliteter.
Hør hvordan ministeriet har taklet manglerne, men samtidig fået en nyt intranet som medarbejdene er glade for – vel og mærke for under 100.000 kr.
Go Basic er en basishjemmeside udviklet af konomi- og Indenrigsministeriet i open source-CMS’et Umbraco. Se ministeriets blog om Go Basic
Om Økonomi- og Indenrigsministeriet
Økonomi- og Indenrigsministeriet er det ministerielle powerhouse bag Margrethe Vestager. Ministeriet har betydelig indflydelse på den økonomiske politik samt styringen af kommuner og regioner. Der er 180 medarbejdere ansat i ministeriet.
Tilmelding og priser
Tilmeldingsfrist er 10. januar.
Der er begrænsede pladser, som fordeles efter 'først til mølle' princippet. Dog maks. 2 deltagere fra hver virksomhed.
Deltagelse er gratis, hvis du har fuldt individuelt medlemskab eller virksomhedsmedlemskab i Intra2.
For gratis- og ikke-medlemmer er prisen 1000 kr.
Læs mere om medlemskab af Intra2
Tilmeld dig med et klik på 'sign up' eller skriv til caroline@intra2.dk