Du er her

Internationalt intranet med mange brugergrupper

Arrangementet er afholdt

Find materiale fra mødet her. (kræver login)

Invitationen til mødet var:

På mødet ser vi på, hvordan man sikrer, at intranettet er relevant og brugbart for brugere med meget forskellige behov og forudsætninger.

Intranet på tværs af landegrænser og brugergrupper
MAN Diesel & Turbo lancerede i starten af 2011 et nyt, samlet intranet for to tidligere selvstændige enheder. Som international udviklings-, produktions- og salgsvirksomhed skulle intranettet dermed favne 14.000 medarbejdere i mere end 100 lande med meget forskellige baggrunde, behov og forudsætninger - herunder ingeniører, sælgere, produktionsmedarbejdere og administrative medarbejdere.
 
SharePoint 2010 blev valgt som intranetplatform, og i udviklingsfasen blev der arbejdet med ti forskellige personas: Fem primære og fem sekundære. Det nuværende indhold bliver målrettet forskellige brugere ved hjælp af geografisk og organisatorisk segmentering samt ved udvidet brug af teamsites: Både inden for og på tværs af lande og organisatoriske enheder. Og i forbindelse med videreudvikling arbejdes der målrettet på at involvere repræsentanter for de meget forskellige brugergrupper.
 
Online Communication Specialist Hanne Gibsholm Maretti vil fortælle om arbejdet med at sikre et intranet, der favner de mange forskellige brugergrupper, og vi vil også inddrage og diskutere deltagernes egne erfaringer med forskellige brugergrupper.

Et prisvindende intranet

MAN Turbo og Diesels intranet modtog i januar 'Intranet Design Annual 2012 Award' fra Nielsen Norman Group. Læs Hannes egen artikel om udnævnelsen.

Læs mere om intranettet og se skærmdump i MAN Diesel & Turbo intranetprofil på Intra2’s ekstranet (forudsætter at du er medlem og har adgang til Intra2's ekstranet)

Om MAN Diesel & Turbo
MAN Diesel & Turbo producerer bl.a. skibsmotorer, turbiner og energianlæg. Virksomheden har 14.000 medarbejdere i bl.a. Danmark, Tyskland og Kina og er en del af koncernen MAN Group.


Tilmelding og priser

Tilmeldingsfrist er 24. maj.
Der er begrænsede pladser, som fordeles efter 'først til mølle' princippet. Dog maks. to deltagere fra hver virksomhed.

Deltagelse er gratis, hvis du har fuldt personligt medlemskab eller virksomhedsmedlemskab i Intra2.
For ikke-medlemmer er prisen 1000 kr.

Læs mere om medlemskab af Intra2.

Tilmeld dig her med et klik på "sign up" - eller kontakt caroline@intra2.dk

Signups closed for this event